
Hvad er akustik?
Akustik er lydforholdet i et rum. Ordet akustik kommer af græsk akoustikos, af akouein ‘høre’.
Akustikken siger noget om et rums lydkvalitet og rumklang og har betydning for, hvor godt eller dårligt man kan høre i rummet. God og dårlig akustik er ikke entydige begreber, fx er en god teaterakustik ikke nødvendigvis en god koncertsalsakustik.
Hvis der er dårlig akustik i et rum kan børn og voksne med høretab være udfordret. I et rum med dårlig akustik er der typisk en lang efterklangstid, der betyder at lyden bliver hængende i rummet uden at dø ud. Børn og voksne vil være nødt til at tale højere og højere for at overdøve lyden. Det giver unødig larm og gør alle trætte i hovedet.
Hvad er tegnene på dårlig akustik?
Tegn på dårlig akustik i et rum:
• Folk taler højt i lokalet
• Det er svært at høre andre over afstand
• Man skal anstrenge sig for at høre, hvad der bliver sagt
• Der hurtigt bliver larm
• Man bliver træt af at være i lokalet og kan få ringen for ørene
5 punkter der resulterer i god akustik:
- Passende efterklangstid. Dette afhænger af rummets størrelse. Med mindre der er tale om en koncertsal til klassisk musik, skal efterklangstiden så vidt muligt være den samme i hele frekvensområdet.
- Ensartet lydfordeling. Dette er vigtig i store rum og sale, hvor lyden skal kunne høres ens overalt. En variation på max ± 5 dB overalt i rummet er et passende krav.
- Passende lydstyrke. Dette svarer til almindelig tale på 60-65 dB og en befærdet gade på 70-85 dB.
- Passende, lav baggrundsstøj er et af de væsentligste akustiske kriterier – især i koncertsale og teatre. I et rum kan baggrundsstøjen komme fra tekniske installationer eller ventilation
- Intet ekko eller flutterekko må optræde, hvis akustikken skal være god. Det er let at fjerne med en smule lydabsorberende materiale på væggen.
Man kan gøre mange ting for at forbedre akustikken i et rum. Man kan eksempelvis lægge tæppe på gulvet, ophænge stofgardiner eller bruge rumdelere. Man kan også opsætte akustikplader på væggene eller i loftet, som er en dekorativ og effektiv måde at forbedre lydkvaliteten i et rum. Akustikplader fås i mange varianter og prisklasser, og kan bruges til alle typer rum.



Akustikplader til loft og akustikloft
Et akustikloft er lavet af lydabsorberende materialer, så lyden ikke bliver kastet rundt, når lydbølgerne rammer loftet. Det altafgørende i de absorberende egenskaber er overfladen. Den skal være blød, porøs eller på andre måde ujævn, så lydbølgerne ender dér. En 40 millimeter plade i mineraluld absorberer 80 procent af den lyd, der bliver kastet mod den, mens et gipsloft kun tager 20.
Akustikplader til lofter fås i mange forskellige varianter, og med de helt rigtige akustikplader kan du ikke blot skabe et flot rum, men også en god akustik, høj brandsikkerhed og et godt indeklima. Mange af akustikpladerne kan anvendes både indvendigt og udvendigt, og kan med fordel benyttes til køkken/alrum eller udestue.


Akustikplader i træbeton
Mange vil helt automatisk tænke på træbeton, når man taler om akustikplader. Traditionelt set forbinder vi træbetonen med lofter i institutioner, på hospitaler eller andre steder, hvor der er brug for lyddæmpning på grund af meget støj fra personale, beboere eller store forsamlinger.
Mange nyere boliger med et hårdt og moderne udtryk kan godt klare at have træbeton i loftet, hvor materialets krøllede udseende kan tilføre lidt struktur til glatte og neutrale overflader. Til andre boliger egner det sig bedre med akustikplader, der er så fine i udtrykket, at pladerne næsten træder i baggrunden.
En del akustikplader i træbeton har en lydabsorberende bagside, mens andre ikke har. I alle tilfælde kan du med fordel anskaffe noget mineraluld eller lignende og montere bagved akustikpladerne, hvis du vil have fuld valuta for pengene. Uanset hvad er det en relativt skånsom løsning for både bolig og pengepung. Du skal regne med cirka 1-200 kroner per kvadratmeter for pladerne. Her er det kvalitet og tæthed af fibrene, der afgør priser. Udover udgifter til selve akustikpladerne er der selvfølgelig udgifter til bagvedliggende materiale og opsætning.
Hvordan virker akustikplader i træbeton?
Træbetonplader – eller træuldplader – er fremstillet af træ og cement. Det er ganske enkelt træ (oftest gran), der er høvlet af i tynde spåner – også kaldet træuld – og blandet med cement. I dag bruges oftest hvid cement, hvor man tidligere anvendte grå cement. Træ, der er omsluttet af cement på denne måde, kan hverken brænde eller rådne. Akustikplader lavet i træbeton giver derfor ikke bare god akustik, men er også effektiv brandsikring.
Akustikpladerne fås i flere forskellige nuancer, hvis de overfladebehandles. Anvendes de ubehandlet er nuancerne typisk natur og grå natur.
Til private boliger, hvor æstetikken er i højsædet, kan man med fordel bruge naturplader (ubehandlede), der er bundet i hvid cement.
Akustikplader i gips
Man kan også vælge en løsning med perforeret gips. Larmen passerer hullerne i gipspladerne til en blød bagside, der absorberer lyden. Akustikplader med huller giver et mere roligt og harmonisk udtryk til lofter og rum, og det er en flot og elegant løsning i nybyggeri med loft til kip. Det er dog vigtigt at notere sig, at gipsplader kun absorberer cirka halvt så godt som eksempelvis mineraluldsplader, men det vil stadig gøre en stor forskel med hensyn til akustik og lydniveau i din private bolig.
En løsning som denne koster i omkring 250-300 kroner pr. kvadratmeter for gipsplader med en absorberende bagside. Derudover skal man påregne budget til spartel, maling, forskalling og eventuel arbejdsløn.

Akustikplader gips
Akustikplader i mineraluld
Akustikplader lavet af mineraluld er også et populært valg til boligen. Ekstra plus er, at de ligger i den billigere ende. De er desuden forholdsvis nemme at opsætte. Nogle typer plader skal bare limes på, mens andre kan nedsænkes eller hænges fra wirer. En af de største fordele, udover prisen, er, at mineraluldspladerne er noget af det mest lydabsorberende, man kan få. Du kan derfor nøjes med at opsætte mindre felter af akustiklofter i stedet for at beklæde hele loftet. Desværre er de ikke det kønneste valg på grund af materialet og derfor ikke en egnet løsning til rum og lofter, hvor design og udseende er i højsæde.
Akustikplader i mineraluld kan koste fra få hundrede til flere tusinde kroner kvadratmeteren, men for en fin løsning i god kvalitet kan du slippe med cirka 200 kroner per kvadratmeter.
Akustikplader sat med akustikpuds
I den absolutte dyre og mest elegante ende af spektret har vi lyddæmpernes absolutte luksusprodukt; Akustikpuds. Da det er en meget dyr løsning, bliver akustikpuds primært anvendt til steder, hvor udseendet er afgørende og budgettet er stort. Det er eksempelvis et populært valg for restauratører, der vil undgå et industrielt look. Med akustikpuds bliver der sat specielle plader op, hvorefter de bliver pudset med en særlig slags puds.
Prisen for denne løsning ligger i nærheden af 1.000 kroner per kvadratmeter, hvilket plejer at være med opsætning.
Akustikplader til væggen
En af de mest anvendte løsninger til at forbedre akustikken og indeklimaet i et rum er med plader, man hænger på væggen. Pladerne fås i mange forskellige størrelser og former og fungerer som byggeklodser, som du kan sammensætte efter eget ønske.
Typiske mål på akustikpladerne er 60 cm x 60 cm, 120 cm x 120 cm og 120 cm x 60 cm.

Akustikpaneler
Akustikplader i forskellige farver
Der findes mange måder at dekorere din væg med flotte og farverige akustikplader. Ved at sammensætte akustikplader i forskellige farver, former og størrelser kan du sætte dit helt eget præg på dine vægge og samtidig komme generende rumklang og høje lyde til livs. Man kan eksempelvis designe spændende retro-mønstre eller farverige mosaikker.
Fotos på akustikplader
En anden måde at lave dekorative akustikplader på, er at beklæde dem med fotos eller illustrationer. På den måde kan du skjule en akustikplade bag et familieportræt eller en illustration af din yndlingskunstner.
Akustikplader med print fås både med og uden ramme. Printet falmer ikke selvom det påvirkes af direkte sollys, og den strukturerede overflade giver billedet et flot spil.
De lyddæmpende billeder printes i høj kvalitet og fås i størrelser op til 120 x 240 cm.

Akustikplader med fotos
Akustikplader til erhverv
Mange store og åbne kontorer har ofte dårlig lyddæmpning og akustik, hvilket er dårligt for trivslen og koncentrationsevnen. Med den rette akustik kan man forbedre arbejdsforholdene for medarbejderne og undgå et højt støjniveau, som er en alvorlig stressfaktor. Et støjende arbejdsmiljø nedsætter desuden arbejdsevnen og koncentrationen.
Heldigvis er det nemt at gøre noget ved. Akustikplader og paneller er både dekorative og meget velegnede til at optimere akustikken og sikre gode arbejdsforhold for alle medarbejdere.

Akustik tapet
Akustikløsninger til forskellige rum
Når man vælger akustikløsninger, er det vigtigt at man vælger ud fra rummets anvendelse.
En stue eller køkken skal ikke lyddæmpes på samme måde som et auditorium eller undervisningslokale. Her skal man nemlig ikke dæmpe lyden for meget, da det ellers vil være svært at tale rummet op. Skal man derimod lyddæmpe mindre lokaler eller rum, er det en fordel at forsyne rummet med masser af akustikplader eller gardinstof specielt beregnet til akustikforbedring.
Bæredygtig og lydabsorberende akustikplader
Man kan få flotte bæredygtige akustikplader og paneler, som kan monteres både på vægge og loft. Pladerne kan eksempelsvis bestå af sort akustikfilt af genbrugsmateriale og sorte MDF lameller med ege- eller valnøddefinér. For at give akustikpladerne et naturligt og rustikt look, er der kvaster i træet og små revner i finéren.
Akustikplader til hjemmestudie – studie akustik – lav dit eget studie
Indspiller man musik og eller indtaler podcasts og lydbøger, er akustik og lydisolering i særdeleshed vigtig. Dårlig rumklang og ekko kan ødelægge optagelserne.
Desværre er lydregulering i forbindelse med optagelses og hjemmestudier er et meget overset område, og kan blive dyrt og tidskrævende, hvis lyden skal efterbehandles eller indspilningerne skal laves om på grund af dårlig akustik. Fordelen ved at bruge tid på at regulere akustikken i dit lydstudie er, at du efterfølgende skal bruge meget mindre tid på at editere lyden før du tilfreds. Det er nemlig ofte i reflektionerne at det, vi opfatter som lyd sidder. Mange investerer i dyrt udstyr, højkvalitets mikrofoner, dyre monitors, vintage instrumenter for alligevel at ende med en optagelse som ikke lyder helt som man havde forestillet sig. Forklaringen findes oftest i rummets dårlige akustik, hvor refleksioner og stående bølger forstyrrer monitorering og indspilning.
Når du skal indspille – om det er guitar, trommer, vokal eller andet – er akustikken i rummet helt afgørende. Lydbølger bliver kastet tilbage fra hårde overflader og hvis ikke man behandler vægge i rummet, vil man få reflektioner i mikrofonerne, hvilket sjældent gør noget godt for lyden.
Et godt sted at starte er derfor at beklæde alle store og hårde overflade som eksempelvis vægge og døre. Akustikskum – fx i æggebakkeskum – er en meget velegnet løsning, der sørger for, at lyden ikke kastes direkte tilbage, men i stedet spredes mere i rummet.
Brug akustikpads
En anden simpelt ting, som kan gøre en stor forskel, er at lægge akustik-pads under studiemonitorerne. De vil sørge for, at vibrationerne fra monitorerne ikke forplanter sig gennem den overflade, de står på og de kan forbedre lyden på monitorsættet væsentligt. Lydabsorberende reflektionspaneler er også en god mulighed for at optimere lyden i studiet.
Optager man mange forskellige steder udenfor hjemmet, kan en løsning med en mikrofonskærm hjælpe. En skærm kaldes også ofte et reflektionsfilter, netop fordi det tager en del af de reflektioner, der normalt vil ramme mikrofonen. Filteret monteres direkte på mikrofonstativet og er let at tage med, hvis man optager on locations.
Prisen for at lydisolere et lydstudie med akustikskum og reflektionspaneler afhænger selvfølgelig af rummets størrelse. Små rum er bedst velegnet til podcasts og indtaling af lydbøger, hvor musikoptagelser kræver mere plads.
Akustikskum og reflektionspaneler er relativt budgetvenligt og nemt at sætte op selv.